Drømmer I om at bygge et splinternyt hus, som er tilpasset jeres behov ned til allermindste detalje? Og vil I gerne bo i fredelige og naturskønne rammer, og samtidig have nem adgang til alle hverdagens fornødenheder? Med denne 876 m2 byggegrund i Mejdal kan drømmen nu blive til virkelighed. Den store grund ligger dejligt placeret for enden af en lukket vej, og med en størrelse der svarer til to almindelige parcelhusgrunde, er det kun fantasien, der sætter grænser for jeres forestående byggeprojekt. Grunden har et spændende terræn, og da omkring halvdelen er udlagt med flot opvoksede træer, har den næsten karakter af en naturgrund. Træerne betyder også, at grunden ligger i læ, samtidig med at den er dejligt privat. Vi må heller ikke glemme de muligheder, den giver børnene, der vil elske at bygge huler mellem træerne. Resten af grunden kan I anlægge helt, som I lyster. I kan eksempelvis få jer en stor køkkenhave og blive selvforsynende med grøntsager. Eller I kan holde den helt enkel med en legevenlig græsplæne og store skønne terrassearealer, som naturligvis er vendt perfekt i forhold til sol, skygge og det smukt opvoksede område. Ligeledes kan huset opføres med tanke for grundens flotte karakter, og for jeres personlige krav til indretning og materialevalg. Med adresse i Mejdal kommer I til at bo i et hyggeligt parcelhusområde i udkanten af Holstebro. Mod vest grænser Mejdal op til Ringvejen, mod syd op til~Søndre Plantage og mod nord op til Vandkraftsøen. Mejdal er et attraktivt og voksende område, der er under rivende udvikling. Her er et rigt idræts- og foreningsliv samt en god skoleordning med Halgård Skole og Tvis skole, som i en årrække har haft det bedste eksamensgennemsnit i Region Midtjylland. Vil I vide mere om den attraktive grund og beliggenhed? Så giv os et kald i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.