Drømmer du om at opføre din egen villa helt fra bunden? Og vil du gerne bo fredeligt og naturskønt, men samtidig så centralt, at du har gåafstand til det hele? Så skal du se nærmere på denne attraktive grund, der ligger for enden af en lukket vej og grænser direkte op til fredskov og Vegen Å. Samtidig har du kun et par minutters gang til alle caféerne, spisestederne og de hyggelige handelsstrøg i Holstebros stemningsfulde centrum.
Grunden måler 695 m2 og strækker sig fra enden af Hellasvej langs fredskoven helt ned til Vegen Å, og her er et væld af muligheder for at integrere boligen og naturen. Eksempelvis er det oplagt at anlægge udsigtsvinduer og solterrasser mod syd og ned mod åen. Samtidig kan der snildt blive plads til en terrasse helt nede ved vandet, hvor du kan nyde synet og lyden af vandets rislen – og måske kaste fiskesnøren ud fra din egen grund.
Grunden ligger i smørhullet mellem Storåen og de frodige naturarealer ved Holstebro Kunstmuseum. Derfor har du masser af grønt i omgivelserne, samtidig med at alle byens muligheder ligger for dine fødder. Hverdagen kommer til at glide som smurt, for der er kun 600 meter til Sønderlandsskolen, mens alle hverdagens andre nødvendigheder også nås til fods.
Her har du med andre ord en unik mulighed for at bygge din egen drømmevilla på en naturskøn, men samtidig supercentral grund i Holstebro. Kontakt os for mere information.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.