Bo i grønne omgivelser og samtidig tæt på Odder centrum og den kommende letbane.
I Præstelunden, kan man bo tæt på by og natur på en og samme gang. Med 1,3 km til stationen med den nye letbane og 1,5 km til Torvet, midt i Odder, og de gode indkøbsmuligheder, er Præstelunden særdeles centralt placeret i Odder.
I forbindelse med etablering af Letbanen i Aarhus området, bliver Odderbanen ændret til en eldrevet letbane. Det betyder op til 4 afgange i timen fra Odder Station. Letbanen forventes i drift i 2018.
Odder er en by med ca. 12.000 indbyggere, der kan nyde en aktiv by med gode indkøbsmuligheder, fantastiske restauranter og spændende gårdbutikker samt og et aktivt kulturliv for bare at nævne nogle få ting. Byen byder desuden på et stort udbud af gode skoler, hvoraf 3 er private skoler og 2 er folkeskoler, der alle ligger inden for 1-2 km fra Præstelunden.
På de børnevenlige sandstrande syd-øst for byen, vil man kunne nyde sommeren, mens efteråret opleves smukkest i en af de mange skove, der omkranser byen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.