Her er en helt unik mulighed for at opføre dit drømmesommerhus, hvor du er i gåafstand fra den yderst populære, børnevenlige badestrand og samtidig i naturskønne omgivelser med udsigt over Kalø Vig.
Grundens areal er på 1.207 kvadratmeter som må bebygges med 12 %, jf. tinglyste lokalplan nr. 68.
Følle Strand – et yderst populært sommerhusområde.
Følle Strand er et eftertragtet sommerhusområde, beliggende i flotte omgivelser i bunden af Kalø Vig. Stranden er kendt for at være særdeles velegnet til familier med mindre børn. Følle Strand er et særdeles populært område, hvor folk gerne kommer langvejs fra, for at opleve den skønne badestrand og købe en is ved iskiosken.
Fra Følle Strand er der kort afstand til masser af smukke naturoplevelser ved Kalø Slotsruin, Mols Bjerge og meget mere. Endvidere er her kort afstand til flere spændende attraktioner så som Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark, Ree Park, Kattegatcentret og Randers Regnskov. Derudover kun ca. 15 minutters kørsel til Aarhus N med flere gode shopping og café muligheder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.