Drømmer du om skøn natur, smuk udsigt over Gudenåen og et velfungerende lokalsamfund? Så har vi nogle grunde, som vil være yderst interessante for dig og din familie.
Grunden er beliggende højt i et roligt vænge blandt gode naboer, der også tæller flere børnefamilier, hvor det er trygt for børnene at lege på vejen. Der er tale om et velanlagt område med gode udbyggede stisystemer, der fører til både Gudenåen, pasningsmuligheder, skole, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder. I området er der tillige gymnasium, en nyere stor skaterbane, svømmehal, tennisbaner, Jysk Arena/Stadion, atletikstadion samt motorvejen (der er gravet ned på denne strækning). Hertil kan lægges en virkelig naturskøn beliggenhed midt i et større skovområde, så motionen kan klares i smukke omgivelser lige uden for døren.
El og vand er inkluderet i prisen. Jordbundsprøver er foretaget og betalt af sælger..
Ved denne udstykning er der store grønne områder, som gør kvarteret når dette er færdigbygget, vil falde naturligt ind i de smukke omgivelser. Her kan man frit vælge hvilket byggefirma, man vil have til at opføre sit kommende hjem.
Lyder alt dette tillokkende for dig og din familie?
Kontakt os for at høre nærmere og vi kan mødes på grunden.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.