Har I endnu ikke fået indfriet jeres store boligdrøm? Altså den helt store drøm. Den, hvor I ikke er begrænset af en lille parcel, klemt inde mellem andre i et nybyggerkvarter? Hvor arkitekten næsten kan få frie hænder, hvor I har masser af plads omkring jer, hvor I kan være helt jer selv og måske have heste eller andre dyr gående? Så glæder det os at fortælle jer, at den drøm kan blive til virkelighed lige her.
På en knap 13.000 m² stor grund, beliggende tæt ved den skønne Mossø, får I alle muligheder for at udfolde de ønsker til det hjem, som skal danne ramme om jeres liv i de kommende år. Grunden grænser op til en ubefærdet og rolig vej.
Her er en ældre staldlænge - midlertidig beholdt til opbevaring -, som er egnet til nedrivning, og herefter kan I så opføre en bolig, som bliver langt mere end et hus.
Selvom I kommer til at bo midt i den skønneste natur, i et lille hyggeligt og aktivt lokalsamfund med mange unge ildsjæle, familier med børn osv., har I ikke langt til det, der er vigtigt; Skanderborg ligger blot ca. 10 minutter herfra, mens Horsens nås på 20 minutter og Silkeborg og Aarhus begge ligger inden for den halve time.
Det tager bare et par minutter til Voerladegård, hvor I bl.a. finder daginstitution, skole, idrætsfaciliteter og "Edelgaarden", som er et større hestested med undervisning og hal. Når børnene vokser op og bliver til unge, studiesøgende mennesker, så vil de – og I – være glade for, at bussen, der går til Campus i Skanderborg og de mange forskellige uddannelser her er, standser lige uden for matriklen.
For en professionel udvikler kunne det være en mulighed at undersøge et projekt med flere boliger, men dette vil dog kræve en længere proces.
Tilbage står, at I her har en mulighed for at opføre en ejendom, som ikke bare ligger i helt fantastiske omgivelser, men også fritager jer for langt de fleste af de begrænsende rammer, som en normal parcelgrund giver.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.