"Storparceller" i naturskønne omgivelser
Drømmer du om at erhverve dig en større grund i naturskønne omgivelser, hvor naturen, freden og roen er i højsædet? Så er den nye udstykning ved Yding Toft lige noget for dig.
Særligt for området er at parcellerne i Yding Toft har størrelser fra 2000m2 beliggende i naturskønne og landlige omgivelser. Denne byggegrund er en del af den næsten udsolgte etape I, hvor byggemodnet er afsluttet og der er klar til byggeri. Placeret midt i den skønneste natur, med udsigt over mark og eng så langt øjet rækker. Grunden er beliggende i forlængelse af en eksisterende udstykning, som skaber et mangfoldigt udtryk i den skønne landsby. Kvarteret består af flere børnefamilier, hvor naboskabet bliver vægtet højt. Grunden er placeret i landzone hvilket giver en lavere ejendomsskat, samt mulighed for mindre dyrehold
Om grundene: Grunden sælges byggemodnet uden byggepligt med ret til videresalg. Der er ikke pligt til tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Udstykningen tillader opførsel af huse i to etager og 8,5 meters højde. Der er allerede nu mulighed for at ansøge om byggetilladelse.
Beliggenhed: Fra udstykningen har man blot 5 minutters kørsel til Østbirk, som byder på hverdagsfaciliteter efter enhver smag, samt diverse indkøbsmuligheder. Østbirk har en velfungerende skole, daginstitutioner mv. Der kører desuden busser fra Yding til Østbirk, så børnene kan fragtes trygt til og fra skole. Desuden er der blot 10 minutters kørsel til Skanderborg og 17 minutter til Horsens.
Sælger af grunden har afholdt opstartsomkostninger til grundejerforeningen
Kontakt Nybolig Projektsalg for nærmere informationer 70 11 11 00 eller 8704@nybolig.dk
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.