Drømmer du om ro og idyl på landet lige uden for Randers, så er Øster Bjerregrav et oplagt sted at bosætte sig. Her er sø, skov og mose inden for gåafstand, og ad landevejen er du kun få minutter fra motorvej E45 ved Randers Vest.
I alt 8 parcelhusgrunde er udbudt til salg på Løvsangervej i den sydvestlige del af Øster Bjerregrav by, tæt ved Viborgvej.
I byen ligger bl.a. en kommuneskole, SFO, børnehave, vuggestue og dagpleje. Man finder også en naturbørnehave i det nær ved liggende Fussingø. Der er indkøbsmuligheder i byen med apoteksudsalg og postfunktion.
Der er kirke og forsamlingshus i byen og et aktivt foreningsliv.
Området betjenes af rutebil, og der er desuden åben skolebus i byen.
De udbudte grunde er fra 783 m² til 1.083 m² og koster fra 435.000 kr. til 475.000 kr. inklusive moms. Hertil kommer tilslutningsafgifter.
Kontakt os for fremsendelse af materiale, salgsvilkår og opdateret salgsliste for hele udstykningen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.