Hvis din kommende hjemmeadresse bliver på én af grundene her på Majsmarken, får du det bedste fra to verdner:
Du kommer nemlig til at bo i den allersydligste del af byen, og dermed er du til den ene side omgivet af grønne markarealer – som vejnavnet også indikerer. Og samtidig bor du særdeles familievenligt, da der er kort vej til dagligdagens mange indslag. Sidst, men ikke mindst, får du også privilegiet af at kunne opføre en spritny villa, som opfylder præcist dine krav, og hvor du derfor kan udleve netop dine boligdrømme.
Når udstykningen her på Majsmarken udbygges, etableres der fællesarealer og en direkte forbindelse til skolestien, som løber mellem nabovængerne mod nord, Hvede- og Rugmarken. Og indtil udstykningen eventuelt udvides yderligere, vil der mod syd være udsigt til de grønne, kuperede markarealer.
Skolestien sørger for en både hurtig og tryg vej til Løgstør Skole og pasningsmuligheder samt til Lanternen, hvor hele familien kan få stillet sine behov for sport og kultur. Står programmet på en tur i biografen, kan det også ske her i praktisk gåafstand fra hjemmet.
Rammerne for byggeriet er ganske åbne, og der er kun relativt få restriktioner. Man ønsker, at området skal være præget af åben, lav bebyggelse for at bevare den gode fornemmelse af plads og luft, der hører sig til med en beliggenhed som denne. Bebyggelsesprocenten er derfor på 20 %.
Med undtagelse af decideret blanke og reflekterende materialer er alle tagtyper tilladte, og også farvevalget til både tag og facader giver mulighed for flere fine kombinationer, da sort, hvid og jordfarver (inklusiv blandingsfarver) kan benyttes – dog så der stadig er en rød tråd til den naturlige, landlige lokation. I forhold til mindre bygningsdele som eksempelvis dørrammer, skodder og sokler, kan andre farver også benyttes, så man med enkle detaljer og greb kan tilføre karakter og kontraster til den enkelte ejendom.
Kontakt os allerede i dag, og hør nærmere om de mange muligheder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.