Vi befinder os omtrent ti minutters kørsel fra Slagelse centrum i hyggelige Vollerup, hvor denne ejendom venter på, at I rykker ind med boligdrømme og værktøj. Huset sælges som et håndværkertilbud, ligesom I kan overveje at rive ned og bygge nyt på den store grund, der giver masser af muligheder. Grundens størrelse betyder også, at I får masser af plads udendørs, hvor gårdhaven og de grønne arealer inviterer jer ud i sommersolen.
Beliggenheden er ideel for jer, der sætter pris på at bo naturskønt med marklandskaber og skovarealer, som en del af jeres nærmiljø. På samme tid får I dog alle fordele af at være en del af et velfungerende lokalsamfund med indkøbsmuligheder, sportshal og forsamlingshus. Skole og pasingstilbud findes i en radius af få kilometer, og for pendleren er der bus mindre end 50 meter fra huset og en nem rute til motorvejen.
Når I ankommer til ejendommen, bemærker I straks, hvordan naturen er helt tæt på, hvilket bidrager til en helt særlig stemning i haven, som helt sikkert bliver samlingspunkt i de varme måneder. Her er det oplagt at give gårdhaven et løft med blomsterkrukker og havemøbler, så I snart kan invitere vennerne til kaffe.
Også huset og tilbygningerne trænger til en kærlig hånd, hvorfor I kan sætte eget præg på jeres nye hjem, hvis I vælger at modernisere den nuværende ejendom. Kan I forestille jer, hvor lækkert køkkenet bliver med nye elementer, der matcher jeres behov, ligesom stuen kan forvandles til det skønneste opholdsrum, hvor plankebordet og chaiselongsofaen placeres. I stueplan er der ligeledes to værelser og et badeværelse, som I også kan vælge at opgradere, så dagen kan startes under regnbruseren. Endelig er der førstesalen, som byder på tre værelser og en møblerbar repos.
Kom ud og se mulighederne - book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.