I grønne omgivelser nær Aabenraa Fjord ligger denne store landejendom, der nu kan blive jeres. Det smukke hovedhus byder på 343 boligkvadratmeter, og hertil følger yderligere plads i en veludført sidebygning fra 2007. Sidstnævnte er på cirka 700 kvadratmeter, så her er talrige anvendelsesmuligheder. Bygningen rummer en imponerende gildesal med brændeovn samt et multirum og et badeværelse. Her er også en stor, opvarmet garageafdeling, som inkluderer værksted, lager og kontor.
Det tilhørende jordstykke er på lidt over ti hektar, der tæller et skønt havemiljø samt gode jagtarealer med egen skov og sø. Haven har både en sydøstvendt terrasse og en lækker aftenterrasse samt havepavillon og en lille sø med fine broer.
Hovedhuset blev totalrenovering i 2001, og det er sidenhen nænsomt vedligeholdt. Boligens mange kvadratmeter er fordelt på to etager, og her er gulvvarme på begge plan. Førstesalen har loft til kip, og heroppe finder I et soveværelse med egen altan samt to værelser og et stort spabadeværelse. Som endnu et plus er her udgang til en solrig tagterrasse, hvorfra I har udsigt til både haven og fjorden. Stueplanet indeholder et køkken-alrum, en opholdsstue og et kontor samt et badeværelse, en hall og et bryggers. Køkken-alrummet er indrettet med smagfulde elementer fra Multiform, og såvel her som i stuen og på kontoret er der Trip Trap-gulv. I stuen vil I med sikkerhed blive glade for den elegante glaskarnap, som giver køn udsigt til haven. Det store bryggers har garderoberum, og gulvet er beklædt med kinesisk skifer. Fra bryggerset er der direkte forbindelse til sidebygningen, hvoraf flere rum ligeledes har skifergulve.
Ejendommen ligger for enden af en privat asfaltvej, og matriklen grænser op til mark og skov. Her er således tale om en særdeles ugeneret adresse, hvor I til fulde kan nyde de idylliske omgivelser og det rige dyreliv. Fra boligen er der kun omkring ti minutters kørsel til Aabenraa, og Varnæs Skole kan nås på cykel.
Varnæs/Bovrup
Varnæs og Bovrup har i alt 938 indbyggere. De to nabobyer deles om børnepasning, skole og idræt, idet de to byer praktisk talt hænger sammen og er forbundet via sikker stiforbindelse - kaldet "navlestrengen" mellem børnehaven i Bovrup og Skolen i Varnæs. Byerne er omgivet af en fantastisk natur med kuperet landskab og standene ved Varnæsvig og Naldtang. Via færgen Bitten Clausen er er der kun 12 km til Danfoss i Nordborg. Der er skole til 6. klasse, SFO og børnehave, samt private dagplejere.