Stor ejendom i smukke, landlige omgivelser nær Holstebro Omgivet af det smukke, åbne landskab vest for Holstebro ligger denne charmerende ejendom og venter på at slå dørene op for jer, der drømmer om det gode liv på landet.
Der er blot et par kilometer til den lokale skole og børneinstitution i Idom, som sammen med nabolandsbyen Råsted er blevet præmieret med Landsbyprisen i såvel 2009 som 2019. Landsbymiljøet summer af liv, og der er masser af muligheder for at tage del i det aktive fællesskab - eksempelvis ved de mange arrangementer i det lokale idræts- og kulturcenter Plexus, som arrangeres af byens rige foreningsliv. Når det gælder områdets større byer, er der kun ti minutters kørsel til centrum af Holstebro, og såvel Herning som Ringkøbing kan I nå inden for en halv times kørsel. Det er desuden også værd at nævne, at I får let adgang til offentlig transport, idet bussen kører lige forbi ejendommen. Kort fortalt er det altså let at nå byens tilbud, og samtidig kan I glæde jer til at få ganske ugenerede, landlige omgivelser i nærmiljøet omkring hjemmet. Ejendommen ligger nemlig langt fra de nærmeste naboer på en 1,5 hektar stor grund, og her er såvel en hyggelig gårdsplads og en stor landhave som gode, rummelige udhuse og et indbydende stuehus. Den gode plads udendørs og i udhusene giver jer mulighed for dyrehold, og inden døre får I selv 159 velfordelte kvadratmeter at indrette jer på. De fælles hyggestunder kan I glæde jer til at nyde i husets store opholdsmiljø, hvor køkken og stue ligger ud i ét, og når det gælder privatlivet, er der fra stuen adgang til to soveværelser. Det skal også fremhæves, at der er gulvvarme i boligens badeværelse og bryggers, og at huset har en hel uudnyttet førstesal, som rummer et væld af indretningsmuligheder for jer, der drømmer om selv at sætte jeres eget præg på hjemmet. Lad os byde jer velkommen til en fremvisning, så I kan opleve det hele på nærmeste hold og selv fornemme stedets charmerende atmosfære. Kontakt os og hør meget mere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.