På Engkærbro 1 får du én af de der beliggenheder, der ofte kan være svære at finde. Her får du nemlig en ejendom, der ligger helt for sig selv, for enden af en grusvej, og som er omkranset af kuperet mark og natur. Hertil har ejendommen et samlet areal på ca. 10 hektar, og alt jorden ligger samlet omkring bebyggelsen. En unik beliggenhed, og en lille naturperle. En anden ting, der er med til at gøre Engkærbro 1 til noget, der ikke findes så ofte, er at du her slipper for at vedligeholde en masse gamle udbygninger, du alligevel ikke har så meget at bruge til. Her er nemlig "kun" et stuehus og en stor garage med fyrrum.
Stuehuset er fra to tidsaldre, men er træbeklædt så det "hænger sammen". Det oprindelige stuehus er opført i 1852. Det er dog ikke meget, der er tilbage af dette. Det er således kun dele af de gamle ydermure der fortsat står, og disse er så efterisoleret og beklædt med Douglas fyr.
Tilbygningen er fra år 2000, og det er i forbindelse med opførslen af denne, at den samlede boligdel har fået en større overhaling. Således har du i dag et boligareal på 160m2, hvor der er loft til kip og gulvvarme i det meste.
De ca. 10 hektar som ejendommen tilbyder, giver et hav af muligheder. Her kan holdes hest, drives jagt eller noget helt andet. Både på ejendommens øst og vestside er i øvrigt fint skovareal, der giver læ fra den værste vind..
Nærmeste indkøb til ejendommen findes i Snedsted der ligger ca. 6 km fra adressen. Dog er der en Rema 1000 på vej i Vilsund, hvortil der er også er ca. 6 km.
I Snedsted findes desuden også både skole og daginstitution.
Forhør nærmer hos Nybolig Thisted
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.