Området:
Kigger du efter landlig idyl og samtidig ønsker at være tæt på et velfungerende landsbysamfund, så kig med her på Ørnstrupvej nr 103 i Stenderup. Ejendommen ligger som sidste hus i udkanten af byen og du får derfor både land og by i et. I Stenderup, som i daglig tale kaldes for "Den Aktive Landsby", arbejder mange lokale for et aktivt og mangfoldigt foreningsliv. Omdrejningspunktet er skolen, som sammen med multihal, multibane, naturlegplads og stisystmer, er livsnerven i byen. Stenderup er et trygt og attraktiv sted for børn at vokse op. Her er populær skole, natur børnehave 5 minutters kørsel fra byen og smuk natur. Et stort aktiv for mange pendlere i området er den korte vej til Vestvejen og til motorvejen, som kun ligger 10 min væk. Til Horsens centrum er der 10 km.
Ejendommen:
Lige fra du kører ind på gårdspladsen fornemmer du den hyggelige stemning som findes både i og uden for huset. Her finde du et velholdt stuehus i 2 plan med kælder og fuld udnyttet 1. sal. Her er brugbare staldbygninger og udhus med både garage og værksted. Jordarealet, på i alt 2,6 ha, er i dag udlagt i græs og der er rig mulighed for at have sit eget dyrehold lige fra ponyer til får eller geder. Du finder også det smukkeste haveanlæg med masser af små hyggekroge og flotte bede, et dejligt drivhus med druer, urtehave og flere dejlige terrasser. Læs lidt historie om ejendommen via dette link: https://kenddinlandsby.dk/stenderup46/
Indretning:
Fra entreen er der nedgang til en tør og brugbar kælder, hvor der er plads til vaskefaciliteter. Der er også indgang til et godt og lyst køkken med god spiseplads og viktualierum. Fra køkkenet er der en fordeler gang hvorfra du kommer ind i en dejlig og velholdt stue med tilhørende spisestue, de to stuer er adskilt med en smuk 2 fløjet dør. Fra stuen er der udgang til en rigtig dejlig terrasse hvor der er plads til at nyde en god bog eller grille en lun sommeraften. Yderligere i stueplan findes et lille vindfang, husets badeværelse med bruser og trappe til 1. salen. På 1. salen finder du et stort soveværelse med faste skabe og 2 værelser.
Skal du have drømmen opfyldt om huset på landet og samtidig være tæt på et godt lokalsamfund, så kontakt os allerede i dag på 20930161
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.