Drømmer du om at flytte familien på landet og nyde fugle kvidrer, men samtidig bo bynært og have kort afstand til skole, indkøb og motorvejsforbindelser?Så er Kirkegårdsvej 15 en oplagt mulighed!
Ejendommen der er opført i 1927 og er oplagt til at danne rammerne om en spækket hverdag med hyggeligt samvær. Her får du nemlig 5 værelser, flot køkken, dejlig stue, gode udbygninger og ca. 2,7 ha dyrkbar jord, som er beliggende ved ejendommen.
Beliggenheden er lidt uden for Hørby, som bl.a. byder på alt hvad familien har brug for i hverdagen, så som skole, daginstitution, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder. Der er fra området både cykelsti og gode busforbindelser ind til Hørby Skoleby.
Selve ejendommen byder velkommen indenfor i entréen, hvorfra der er adgang til det ene af boligens i alt 5 værelser. Træder du længere frem, kommer du ind i den rummelige stue, der drager fuldt udbytte af den sydvendte placering, således at vinduespartierne sammen med udgangen til terrassen lader lyset svæve behageligt gennem rummet. Den skønne stue fungerer som et oplagt familiært samlingspunkt med en hyggelig brændeovn, og hvor du kan etablere et blødt sofaarrangement såvel som et spisemiljø. Herfra går du videre igennem franske dobbeltdøre til det luftige køkken med spiseplads og bænk samt elementer holdt i rene lyse linjer. I køkkenet er godt med skabs - og arbejdsplads til at udfolde sine madlavningskundskaber. Ydermere indeholder stueetagen endnu et værelse med faste indbyggede skabe, praktisk bryggers med trappe til første sal og udgang til gårdspladsen samt badeværelse med bruseniche og vaskefaciliteter. Første sal er udnyttet med stor repos, et disponibel rum og 3 gode værelser, hvor de frithængende bjælker giver nogle stemningsfulde rum.
Udendørs venter der en skøn have som primært er anlagt græsplæne, høje træer, få bede, drivhus samt stort legeområde til børnene, hvor de kan boltre sig i legetårnet, legehuset eller på trampolinen.
Udhusene fremstår pæne og velholdt og udgør tilsammen 550 m2 og er egnet til værksted, maskinhus og lade bygninger. Den ene bygning på 220 m2 er opført i 2017 og er særdeles indbydende.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.