Lidt udenfor Vilsted ligger denne præsentable landvilla i halvandet plan. Her er mange gode kvadratmeter, og de giver jer fire værelser, to badeværelser og flere lyse opholdsrum. Huset er renoveret både inde og ude, og alt er udført i kvalitetsmaterialer. I sommeren 2022 er oliefyret udskiftet med en luft til vand varmepumpe. Med til villaen følger et 75 kvadratmeter stort udhus med carport og værksted, hvorinde der netop er installeret en luft til luft varmpepumpe, som både kan opvarme og køle værkstedet. Som bonus er der indrettet et isoleret loft over hele udhuset til opbevaring.
Ejendommen ligger godt tilbagetrukket fra landevejen på en 2.889 kvadratmeter stor grund. Grunden er anlagt med en åben gårdsplads, flere terrasseområder og et skønt, grønt havemiljø. Fra såvel haven som huset har I dejlig udsigt over marker og skovstykker, og fra boligens førstesal er der tillige et lille kig til Vilsted Sø. Denne ligger små to kilometer fra hjemmet, og spadsereturen dertil kan gå via den lille, idylliske markvej.
Trods de landlige omgivelser har I let adgang til daglige nødvendigheder, for i Vilsted er der både pasningsmuligheder og friskole. I nærliggende Ranum finder I supermarked og sportsfaciliteter, og køreturen til Løgstør tager desuden kun ti minutter.
Inden døre fremstår boligen lys og indbydende med lyse vægge og velholdte gulve. En fin kvartsvingstrappe forbinder husets to etager, der begge er indrettet med et badeværelse. Førstesalens badeværelse byder på lidt ekstra luksus, for her er både bruseniche og et stort badekar. Etagen rummer endvidere et soveværelse og yderligere to værelser samt en møblerbar repos.
Foruden det fjerde værelse og endnu et badeværelse indeholder stueplanet et køkken-alrum, en stor opholdsstue og et bryggers med vaskefaciliteter. I vil uden tvivl bruge mange timer i køkken-alrummet, for her er god plads og et smukt lysindfald fra flere verdenshjørner. Som endnu et plus er her direkte udgang til to forskellige terrasser, som får henholdsvis morgen- og eftermiddagssol.
Kontakt os for yderligere information og en fremvisning.