Velkommen til Næsbydalevej 14. Her vil du nyde den smukkeste natur og Limfjorden lige fra det øjeblik du ankommer til adressen. Her er masser af muligheder for at udnytte stedets potentiale på netop dén facon, der passer dig allerbedst. Følger du stien gennem slugten i Næsby Dale, kan du på få minutter stå med fødderne i vandkanten.
Ud over den skønne natur og den smukke udsigt er det også værd at nævne, at der er et rigtig godt naboskab i lokalmiljøet. Med både et hyggeligt badehotel og en produktiv vingård som nogle af de nærmeste naboer er det da heller ikke svært at se, det helt særlige i netop stedet her. Her er desuden ganske kort afstand til lystbådehavnen i Rønbjerg, hvor der også er mulighed for mange former for vandsport fra stranden.
En lille del af ejendommen kan dateres tilbage til 1912 - dog er størstedelen af ejendommen fra 1983. Ejendommen er udbudt med den omkringliggende have - ca. 2.400 m2. Det giver mulighed for at huset kan bruges som familien fritidsbolig, idet der ikke vil være bopælspligt på den.
Ejendommen er vinkelbygget og består af bolig i den ene længe og udhus i den anden med garage og værksted - loftet ovenpå udhuset er uudnyttet og kan inddrages til bolig eller bare ekstra plads. Selve boligen giver dig 185 m2 i halvandet plan. Du får indbydende lyse rum, hvor store vinduespartier sørger for både god udsigt og et generøst lysindfald. Ikke mindst fra første sal er fjordudsigten fin. Planløsningen heroppe er disponeret med tre værelser, en rummelig stue og et brusebadeværelse samt en overdækket udsigtsaltan med adgang via det uudnyttede loftsrum. Fra altanen er der trappenedgang til den frodige have. Stueplan rummer et køkken-alrum, en stue og et soveværelse samt et badeværelse med badekar, og via entréen er der adgang til udhuslængen.
Ønsker du mere jord, kan yderligere medkøbes indtil vi rammer et samlet areal på 3,5 hektar. Se mere her: Den ene matrikel ligger lige ved bygningerne, og den anden ligger lige på den anden side af vejen og strækker sig ned mod fjorden. Herfra er der den skønneste udsigt til fjorden, til Livø og til det kuperede landskab, der er så karakteristisk for området. Den gode plads på grunden gør det muligt at have mindre dyrehold, eksempelvis løsdrift.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.