Denne smukke lystejendom i 2-plan byder på hele 260 m2 samlet boligareal. Ejendommen er opført i 1850, men bygget om i 1994. Øvej 12 byder på en masse plads, og mange muligheder i dagligdagen. Ejendommen er indrettet med hele 4 spændende værelser, et stort lækkert køkken med alrum og en stor stue der kan samle hele familien om hyggen og det essentielle fællesskab.
Ejendommen råder over to terrasser, hvor den ene terrasse er lige ud til den store have. Her er der mulighed for at man kan sidde udenfor og nyde vejret på de varme sommerdage og vejret kan selvfølgelig også nydes på den rummelige altan. Der er masser af anvendelsesmuligheder både i beboelsen og udbygningerne - særligt det isolerede og opvarmede hobbyrum på 50 kvm i udhuset .
Når man træder ind af døren, mødes man af et stort bryggers, samt et badeværelse. Hernæst går man gennem køkkenet og direkte ind i alrummet. Herfra går man ind i stuen, hvor man kan følge udsigten til den smukke have hele vejen igennem huset. Her kan den landlige idyl hurtigt falde over en, og man kan herfra allerede nyde roen. Når man går ovenpå, får man allerede mulighed for adgang til de første to værelser, og hvis man fortsætter ned ad gangen, får man adgang til det sidste store soveværelse oppe på 1. sal. med direkte udgang til altanen hvor man kan nyde udsigten.
Til ejendommen hører en smuk have med god udsigt til marker og skov. Hertil hører også 18 hektar, som fordeler sig på strand-eng, skov og 6 ha. agerjord. Sælger har en årligt indtægt på ca. 50.000,- for bl.a. bortforpagtnng på noget af tilhørende jord, tilskud og støtte.
Sverdrup ligger kun 15 min i bil til den smukke by Haderslev, der byder på en hyggelig gågade, samt en masse aktiviteter for hele familien. Haderslev tilbyder også flere forskellige skoler, samt andre former for pasningsordninger. Derudover strækker jorden sig direkte ud til Haderslev Fjord, hvor udsigten og roen fra vandet kan falde over jer.
Hvis dette er noget for jer, så tøv endelig ikke med at kontakte os på tlf. 74521021.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.