Det er med stor fornøjelse, at vi nu kan slå dørene op, på Brædstrupvej 64 - en yderst velholdt og energioptimeret ejendom, med gode muligheder for flere boligkvadratmeter.
Efter 50år, har nuværende ejer nu valgt, at der skal nye kræfter til, som forhåbentligt kan få glæder af ejendomme de næste 50år.
Igennem årene har Brædstrupvej 64 oplevet mange spændende ting og ikke mindst løbende renoveringer mm. Jorden er solgt fra, men ejer har heldigvis beholdt 4.4 hektar, som den kommende køber kan boltre sig på - omend det er til en hest eller en crosser. Især fordi, at jorden ligger lige ved ejendommen.
Sælger har haft for øje, at de løbende skulle vælge nogle holdbare og fordelagtige renoveringer. Hertil kan bl.a nævnes:
Solceller 2012
Valliant varmepumpe 2020
Sort tegl tag og vedligeholdelsesfri gavle 2018
Køkken 2008
Badeværelse 2006
Dog er der fortsat mulighed for, at sætte sit eget præg. Boligen indeholder nemlig en næsten uudnyttet 1 sal, hvor der er gode muligheder, alt efter købers ønsker.
Ejendommen er beliggende tæt på Aale by ( 0,5 km). En by, der er kendt for et stærkt lokalliv og sammenhold. Som eksempel kan nævnes, at byens borgere har bygget byens multihal, udelukkende baseret på frivillig arbejdskraft. Derudover har Aale et godt foreningsliv med 15 forskellige foreninger samt en aktiv borgerforening, der står for mange aktiviteter i løbet af året. Skolen har ca. 120 elever fordelt på 1. - 6. klassetrin. Herudover er der børnehave og en skolefritidsordning. Fra Aale kan man desuden nå motorvejen indenfor 10 minutter og køre til bl.a. Vejle og Horsens på blot 15-20 minutter. Derudover er byerne Tørring og Brædstrup, som begge byder på gode indkøbsmuligheder, indenfor 5-10 minutters kørsel..
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.