Vi skal her se en ejerlejlighed med charmerende detaljer og yderst central beliggenhed i Silkeborg. Lejligheden ligger på førstesal på Drewsensvej 64 i en god og sund ejerforening. Her kommer man til at bo lige over for Silkeborg station, hvilket blandt andet gør lejligheden ideel hvis man pendler til arbejde eller studie. Derudover ligger lejligheden i kort gåafstand til Silkeborgs gågader med forskellige butikker, caféer og indkøbsmuligheder samt det hyggelige torv og Silkeborg Langsø.
Lejligheden er på 69 kvadratmeter, som fordeler sig på en entré, to store stuer en suite, et badeværelse samt et køkken. Lejligheden gemmer på flere charmerende detaljer som eksempelvis den smukke stuk og rosette, buegang og de lyse plankegulve og har masser af muligheder.
Fra opgangen træder man ind i lejligheden entré, hvorfra der er indgang til de to stuer samt badeværelset med toilet og bruser. Begge stuer har lyse plankegulve og stuk og adskilles af en fransk dobbeltdør. I spisestuen er der desuden også flere unikke detaljer som det indbyggede opbevaringsplads og spisekrogen. Fra spisestuen, er der indgang til lejlighedens køkken. Her er der klinkegulv, praktiske spots i loftet samt indbygget ovn og stort køleskab. Køkkenet har lyse træfronter og overskabe, og der er plads til et lille spisebord ved vinduet ud mod gården. Fra køkkenet er der desuden udgang til ejendommens bagtrappe.
Til ejendommen er der en dejlig fællesgård, hvor der blandt andet er et lille haveområde med græsplæne og fliseterrasse. Derudover er der indrettet en rigtig hyggelig overdækket terrasse med blomsterkrukker, borde og stole samt en fælles grill. I gården finder man også en overdækket cykelparkering samt ejendommens parkeringspladser, som kan tilkøbes. Derudover har ejendommen også et stort vaskerum med både vaskemaskiner, tørretumblere og tørreplads i kælderen og lejligheden har også et opbevaringsrum på loftet.
En ejerlejlighed med charmerende detaljer og en god beliggenhed i Silkeborgs centrum.