Fire ting I skal overveje, når børnene flytter hjemmefra

Læs hvad I bør overveje, når I lægger jeres fremtidsplaner.

Når det sidste barn flyver fra reden, er der pludselig færre hensyn, du skal tage, når du skal have hverdagen til at hænge sammen.

Der er masser af muligheder, og derfor er det en god idé, at I kommer hele vejen rundt, før I beslutter hvad I vil. Her er fire spørgsmål, I bør tage en snak om.

Kan vi indrette hverdagen smartere?

Når man ikke længere er bundet af at bo tæt på børnenes skole eller gymnasium, ligger landet åbent for, hvor man skal bo. Selvfølgelig skal man stadig kunne komme hurtigt på arbejde, men måske er det lettere at tage toget end bilen? Eller at tage cyklen i stedet for toget?

Når de gamle rutiner alligevel ændrer sig, kan I lige så godt tænke over, om I måske kunne gøre tingene helt anderledes. Mange overvejer for eksempel, hvad de vil tættere på. Vil I bo tættere på naturen? Tættere på storbyens kulturtilbud og restauranter? Tættere på vennerne? Eller tættere på børn og børnebørn?

Uanset hvad I vælger, kan det ændre den måde, I lever på til hverdag.

Hvor meget plads har vi egentlig brug for?

De tomme rum i boligen er ikke gratis at have stående. For hver kvadratmeter bruger man i princippet penge på både vedligeholdelse, opvarmning, skatter og afgifter. Det er dejligt at have god plads, men man kan også få for meget plads. Et stort hus med kun to beboere kan nogle gange virke lidt tomt.

Måske kan I flytte til noget mindre og billigere og bruge de ekstra penge i budgettet på noget sjovere end et gæsteværelse. Eller også er de ekstra rum lige præcis det, I mangler for at udfolde jer. 

Måske kan den yngstes værelse blive et godt atelier/kontor/hobbyrum/herreværelse? Måske er det ligefrem en god idé at bygge om. I kan slå værelser sammen eller indrette jer anderledes, så boligen passer til jeres nye hverdag.

Det giver måske også mening for jer at udleje et værelse i en periode, så I udnytter boligen fuldt ud. Mulighederne er mange, men uanset hvad gælder det om at mærke efter og tage stilling, hvad der egentlig er vigtigst.

Vil vi bruge mindre tid på vedligeholdelse? Eller mere?

Kunne det ikke være rart at slippe for at slå græsplænen, rense tagrender løbende og male træværket hvert fjerde år? Jo, svarer mange. For det er helt naturligt at gå efter at gøre det hele mere enkelt for sig selv, når det ikke længere er et nødvendigt at bo det samme sted.
 
Et hus eller en lejlighed med mindre vedligehold giver mere tid til andre ting: Venner, hobbyer, koncerter og alt muligt andet. Men måske nyder I netop at pleje haven eller arbejde med hyggelige småprojekter. Og så er der jo ingen grund til at ændre på det. Uanset hvad er det nu, I skal se hinanden dybt i øjnene og være helt ærlige i forhold til, hvad I egentlig helst vil bruge jeres tid på.

Vi får mere plads til at være spontane. Hvordan udnytter vi det bedst?

Selvom børnene for længst er blevet store og selvstændige, sker der alligevel en kæmpe forandring, når de flytter hjemmefra. For selv med store børn er man inde i en forældrerolle, når man er sammen med dem. Så der skal gerne mad på bordet hver aften på nogenlunde samme tidspunkt. Og man vil som regel også gerne være hjemme på bestemte tidspunkter, så de ikke er for meget alene hjemme.
 
Men alt det ændrer sig markant. I har kun jer selv og hinanden at tage hensyn til. Og når man kun skal tage hensyn til to personer, bliver det meget lettere at være spontan. Det er for eksempel nemt at mødes efter arbejde og gå ud og spise eller lignende.
 
Men spørgsmålet er, om I bor et sted, hvor det er nemt at nyde den ekstra tid, I har fået til rådighed. For det kan ligeså godt være de lange gåture langs stranden, der trækker, som det kan være storbyens museer eller vinbarer.

Brug for rådgivning?

Der er uendeligt mange ting at tage stilling til, når man skal finde et nyt sted at bo. Og måske er I ikke helt enige om, hvad I egentlig vil. 

 

Hvis du har brug for rådgivning om din næste bolig, kan du altid ringe til din lokale mægler. Vi kan rådgive om alt fra boligsalg til ombygninger.

Find mægler
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.