Ambitiøs butikschef med mulighed for partnerskab søges til Nybolig Herlev

11. februar 2020

Er du en erfaren ejendomsmægler, der allerede er leder eller har ambitioner om at blive det?
Og har du gennemslagskraft til at motivere medarbejderne til at gøre deres bedste?
Så er det måske dig, der kan løfte ansvaret som butikschef i Nybolig Herlev.
Her kommer du til at stå i spidsen for et team af kompetente medarbejdere, der samarbejder effektivt og har et fælles mål om at være de bedste.

Nyttige oplysninger

Arbejdsgiver:

Nybolig

Ansøgning og CV sendes til:

Jannick Schønemann - jan@nybolig.dk

Dine kvalifikationer
For at få succes i jobbet skal du have et stort personligt drive. Du er enten en erfaren leder, eller en mægler med flotte resultater. Du er selv er indstillet på at gå i spidsen for at opnå forretningens gode resultater og du leder forretningens øvrige ansatte ved at være det gode eksempel. Det er også vigtigt, at du er en stærk kommisionsmægler, der forstår at få boligerne til salg på de rigtige vilkår og med tilfredse kunder til følge. Du brænder for branchen og du er ambitiøs af natur.

Vi forventer også, at

· du er registreret ejendomsmægler
· du har gode evner til at kommunikere og inspirere
· du har stor erfaring med at kommissionere og sælge ejerboliger
· du har skabt stærke resultater som ejendomsmægler

Du får det bedste grundlag for succes
I Nybolig Herlev får du de optimale betingelser for at vise dine evner og skabe store personlige resultater. Du bliver en del af et større team og 2 forretninger hvor Nybolig Bagsværd også er en del af den samlede virksomhed. Vi har nogle dygtige og engagerede medarbejdere og en forretningsgang, der betyder du kan fokusere på kommission og salg og dermed gode muligheder for høj indtjening. For den helt rette person kan der også blive tale om at blive en del af virksomheden. Forretningen i Herlev er nystartet men vi er allerede godt etablerede og har mange kundehenvendelser. Markedsområdet spænder bredt og er alsidigt og spændende.

Du får
· et krævende job med daglige udfordringer, der kræver skarpsyn og engagement
· plads til at udvikle dig fagligt og personligt
· et team af dygtige og dynamiske medarbejdere
· god løn der passer til dine kvalifikationer

Vores mål

I Nybolig Herlev og Bagsværd lægger vi stor vægt på at blive og være markedsledende. Vi arbejder hårdt for at nå vores mål og lægger stor energi vores arbejde. Vi er altid på vej frem og på udkig efter nye indtjeningsmuligheder der skaber værdi for os og vores kunder. Nybolig er den kædemægler, der vækster mest og vi er en orginasition, som har en stor ambition om at være de største og det er vi godt på vej til.

Er du interesseret?
Send din ansøgning til indehaver Jannick Schønemann på jan@nybolig.dk .

 

Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 100% ejet af Nykredit.

 

Download stillingsopslag

Indlæser...