Byens skarpeste mægler søges til Nybolig Jan Milvertz A/S i Næstved

12. september 2019

Er du en stærk sælger, der samtidig er troværdig og fagligt kompetent? Og har du gennemslagskraftog store ambitioner?

Så er det måske dig, der skal være vores nye medspiller i Nybolig Jan Milvertz A/S i Næstved. Her bliver du en del af et team af kompetente kollegaer, der samarbejder effektivt og har et fælles mål om at være de bedste i byen.

Nyttige oplysninger

Arbejdsgiver:

Nybolig

Ansøgning og CV sendes til:

tmz@nybolig.dk

Vi er
Du bliver en del af et stærkt team i en ambitiøs butik, der hver dag arbejder målrettet på at give vores kunder – såvel købere som sælgere af boliger – en ekstraordinær professionel rådgivning. Vi er en del af Nybolig Jan Milvertz med 4 butikker på Vestsjælland samt en administration som tager sig af de forretningsmæssige dele af driften . Vores organisation består af 30 dygtige kolleger, der gør det muligt at trække på ressourcer og kompetencer fra hele paletten.

Hvis du skal være vores nye kollega, forventer vi at
· du er en god kollega
· du er uddannet ejendomsmægler
· du har erfaring med ejendomsmæglerbranchen og/eller det finansielle marked
· du kan arbejde selvstændigt og i højt tempo uden at miste overblikket.

Du er
Det er først og fremmest din personlighed der er afgørende for os. Du besidder en udpræget vindermentalitet, og går målrettet efter at få succes, skabe resultater og indfri dine målsætninger. Med dit drive og din energi skaber du helt naturligt stærke relationer til både kunder og kolleger. Samtidig evner du at sætte dig i kundernes situation, og tilpasser dine løsninger til det konkrete behov. Du kommer meget gerne med en solid salgserfaring som mægler, og har gennem de seneste år leveret gode salgsresultater i branchen - og evner både at sælge og kommissionere ejendomme. Et solidt kendskab til boligmarkedet i området er absolut at foretrække, men ikke nødvendigt for at få succes.

Du får
· et team af dygtige og dynamiske kollegaer som alle gør deres bedste for at spille hinanden gode
· en spændende og udfordrende hverdag, med god sparring og effektivt workflow
· løn i forhold til dine kvalifikationer.

Nybolig Jan Milvertz A/S
Nybolig Jan Milvertz A/S er repræsenteret i Næstved, Kalundborg, Slagelse og Skælskør.

Er du interesseret?
Vi ønsker tiltrædelse så hurtigt som muligt, så send din ansøgning til Tina Milvertz på mail, tmz@nybolig.dk. Vi behandler din ansøgning fortroligt og holder løbende samtaler.
Hvis du har spørgsmål til jobindholdet kan du kontakte daglig leder Morten Laj på tlf. nr. 30 51 79 66.

Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 100% ejet af Nykredit.

 

Downloads stillingsopslag