Daglig leder/ salgschef søges til Nybolig Vesterbro/ Enghave Plads

Er du en stærk sælger/leder, der samtidig er troværdig og fagligt kompetent? Og har du gennemslagskraft og store ambitioner?

Så er det måske dig, der skal være vores nye medspiller. Her bliver du en del af et team af kompetente kollegaer, der samarbejder effektivt og har et fælles mål om at være de bedste.

Dine kvalifikationer
For at få succes i jobbet skal du have et stort personligt drive. Du er enten en erfaren leder, eller en mægler med flotte resultater. Den erfaring skal du bruge til at sikre, at medarbejderne præsterer godt. Det er også vigtigt, at du er en stærk forhandler, der forstår at lukke en handel.

Vi forventer også, at

  • Du har gode evner til at kommunikere
  • Du har stor erfaring med at kommissionere og sælge alle typer boliger
  • Du har skabt stærke resultater som ejendomsmægler

Du får det bedste grundlag for succes
I Nybolig får du et krævende job, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig fagligt og personligt.
Nybolig arbejder for at give dig moderne, digitale løsninger, så du har de bedste muligheder for at sælge effektivt og rådgive grundigt. Du kommer for eksempel til at bruge det nyskabende værktøj SmartSalg, der gør det lettere at ramme de rigtige købere til hver enkelt bolig.

Du får

  • Du får ansvaret for en allerede velfungerende forretning
  • Attraktiv lønpakke med mulighed for stor indtjening

Vores mål
I Nybolig lægger vi stor vægt på at yde troværdig og ærlig rådgivning. Vi arbejder for, at alle kunder føler, at deres Nyboligmægler er dygtig og kompetent. Det stiller krav til alle vores medarbejdere.

Er du interesseret?
Mail din ansøgning til Andreas Hagelund adg@nybolig.dk eller Per Vedel Koch pko@nybolig.dk. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet med diskretion.

Download stillingsopslaget