EJENDOMSMÆGLER SØGES TIL NYBOLIG FREDERIKSVÆRK

Er du en stærk sælger, der samtidig er troværdig og fagligt kompetent? Og har du gennemslagskraft og store ambitioner? Så er det måske dig, der skal være vores nye medspiller i Nybolig Frederiksværk. Her bliver du en del af et team af kompetente kollegaer, der samarbejder effektivt og har et fælles mål om at være de bedste.

Dine kvalifikationer
For at få succes i jobbet skal du have gennemslagskraft og et stort personligt drive. Opsøgende salg er en helt central del af jobbet, så det er vigtigt, at du bliver motiveret af den slags arbejde. Du skal være troværdig og imødekommende og god til at skabe og vedligeholde relationer. Som ejendomsmægler kommer du til at have meget kontakt med kunderne. Derfor er det en stor fordel, hvis du kan lide at arbejde med mennesker og går op i at give kunderne en god oplevelse, når du sælger deres bolig for dem.

Vi forventer også, at
· du er uddannet ejendomsmægler
· du har minimum nogle års erfaring med ejendomsmæglerbranchen
· du kan arbejde selvstændigt i højt tempo og kan lide at have mange bolde i luften
· du brænder for at give vores kunder den bedst mulige service

Du får det bedste grundlag for succes
I Nybolig får du et krævende job, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig fagligt og personligt. Vi sælger 130 ejendomme
og laver ca. 600 lånevurderinger for Totalkredit om året, så grundlaget er der, for at du kan få succes og lykkes med dine personlige ambitioner.

Du får
· et team af dygtige og dynamiske kollegaer
· løn i forhold til dine kvalifikationer
· pensionsordning og sundhedsforsikring
· ansættelse i en landsdækkende kæde med et stærkt brand

Er du interesseret?
Send din ansøgning til indehaver Ivan Fabos på ivf@nybolig.dk senest d. 10/5 2021. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt og vi holder løbende samtaler.
Hvis du har spørgsmål, kan du også ringe til Ivan på 26211810.

Download opslaget

Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 10

Nyttige oplysninger
Arbejdsgiver
Nybolig Frederiksværk
Ansøgning og CV sendes til
Ivan Fabos på ivf@nybolig.dk
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.