EJENDOMSMÆGLER SØGES TIL NYBOLIG HELSINGØR & ESPERGÆRDE

Er du en stærk sælger, der samtidig er troværdig og fagligt kompetent? Og har du gennemslagskraft og store ambitioner?
Så er det måske dig, der skal være vores nye medspiller i Nybolig Helsingør & Espergærde.
Her bliver du en del af et team af kompetente kollegaer, der samarbejder effektivt og har et fælles mål om at være de bedste.

Nyttige oplysninger

Ansøgning og CV sendes til:

Claus Andersen: csa@nybolig.dk

Tlf.: 40340099 

Dine kvalifikationer
For at få succes i jobbet skal du have gennemslagskraft og et stort personligt drive. Opsøgende salg er en helt central del af jobbet, så det er vigtigt, at du bliver motiveret af den slags arbejde. Du skal være troværdig og imødekommende og god til at skabe og vedligeholde relationer.
Som mægler kommer du til at have meget kontakt med kunderne. Derfor er det en stor fordel, hvis du kan lide at arbejde med mennesker og går op i at give kunderne en god oplevelse, når du sælger deres bolig for dem.
Vi forventer også, at
· du er uddannet ejendomsmægler eller ambitioner om at blive det
· du har erfaring med ejendomsmæglerbranchen - herunder kommissionering og salg af boliger
· du brænder for at give vores sælgere og købere områdets bedste service og oplevelse - og har erkendt at mæglerjobbet er
en livsstil.
· du kan arbejde selvstændigt og i højt tempo uden at miste overblikket.
· har egen bil
Du får det bedste grundlag for succes
I Nybolig får du et krævende job, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig fagligt og personligt. Nybolig arbejder for at give dig moderne, digitale løsninger, så du har de bedste muligheder for at sælge effektivt og rådgive grundigt. Du kommer for eksempel til at bruge det nyskabende værktøj SmartSalg, der gør det lettere at ramme de rigtige købere til hver enkelt bolig.
Du får
· et team af dygtige og dynamiske kollegaer
· gode fordele af vores tætte lokale samarbejde med flere aktører
· en veletableret organisation med professionel back up
· løn i forhold til dine kvalifikationer.
Vores mål
I Nybolig lægger vi stor vægt på at yde troværdig og ærlig rådgivning. Vi arbejder for, at alle kunder føler, at deres Nyboligmægler er dygtig og kompetent. Det stiller krav til alle vores medarbejdere.
Er du interesseret?

 

Download stillingsopslag

Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 100% ejet af Nykredit.