Er du vores nye indehaver af Nybolig Otterup?

Er du en stærk og konkurrenceminded ejendomsmægler, der lægger vægt på høj troværdighed og stærke, faglige kompetencer? Har du gennemslagskraft, store ambitioner og kan gå forrest i din egen forretning? Så læs med her. 

Nybolig Otterup ligger kun 10 kilometer fra Odense i en markant ejendom i hjertet af Otterup. Med 1.500 sommerhuse i området er udviklingspotentialet stort. 

Den ideelle kandidat forventer vi er:
• Topmotiveret, positiv og energifyldt ejendomsmægler
• Klar til at have din egen forretning og ønsker at sætte dit eget præg på forretningsudviklingen
• Klar til en ny udfordring, er dynamisk og har et stort drive til at udvikle et dynamisk og velfungerende team
• Erfaren inden for mæglerbranchen, kan dokumentere gode salgs- og ikke mindst kommissioneringsresultater og har bevist, at du kan gøre en forskel som mægler
• Som person er du engageret, udadvendt, kundeminded og har gode samarbejdsevner. Du hviler i dig selv og er drevet af ønsket om succes. Du forstår at arbejde struktureret og målrettet i din hverdag og kan begå dig over for alle typer mennesker.
Og endelig har du en god og ordnet økonomi.

Til gengæld får du:
• En spændende forretning, centralt beliggende og forretningsmæssigt i et meget attraktivt område
• Område med mulighed for gode indtjeningsmuligheder
• Flot og præsentabel hjørneforretning
• Attraktive overtagelsesvilkår

samt

• Et stærkt og moderne brand med professionel og effektiv markedsføring
• De bedst tænkelige salgsværktøjer, herunder moderne digitale løsninger
• Store fordele af vores tætte samarbejde med Nykredit og Totalkredit-pengeinstitutter
• Dygtige kollegaer landet over
• Supplerende efteruddannelse
• En løbende kompetent dialog og støtte fra kæden til udvikling af din mæglerforretning

Er du interesseret? Så kontakt markedschef Per Aarrup på mobil 4010 0025 eller send en mail til paar@nykredit.dk hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 100% ejet af Nykredit.