

Erfaren sagsbehandler søges til Nybolig Svendborg
Her vil du blive en del af vores dygtige sagsbehandler team, hvor opgaverne primært er dokumentbearbejdning, herunder udarbejdelse af salgsmateriale og handelsdokumenter, eftersagsbehandling og god betjening af vores kunder.
Vi forventer
at du har min. 3 års erfaring fra ejendomsmægler- eller advokatkontor, at du af natur er indstillet på at yde vores kunder den optimale service, at du er struktureret og god til at arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder
til gengæld et spændende arbejdsmiljø, med både udfordringer og humor. En arbejdsplads med fleksibilitet og fokus på sammenhold og en positiv arbejdsdag.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og samtaler vil blive afholdt løbende.
Vi venter dog gerne på den rette person
Ansøgning sendes til Pernille Bohnzen Hansen på pernille@seva.dk. Henvendelser behandles i 100% fortrolighed.
Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 100% ejet af Nykredit.