Salgstrainee søges til Nybolig Herlev

Er du en stærk sælger, der samtidig er troværdig og fagligt kompetent? Og har du gennemslagskraft og store ambitioner? Så er det måske dig, der skal være vores nye medspiller i Nybolig Herlev. Her bliver du en del af et team af kompetente kollegaer, der samarbejder effektivt, har et fælles mål om at være de bedste og løber rigtig stærkt.

Dine kvalifikationer
For at få succes i jobbet skal du have gennemslagskraft og et stort personligt drive. Opsøgende salg er en helt central del af
jobbet, så det er vigtigt, at du bliver motiveret af den slags arbejde. Du skal være troværdig og imødekommende og god til at
skabe og vedligeholde relationer.
Som salgstrainee kommer du til at have meget kontakt med kunderne. Derfor er det en stor fordel, hvis du kan lide at arbejde
med mennesker og går op i at give kunderne en god oplevelse, når du sælger deres bolig for dem.

Vi forventer også, at
· Du har dokumenteret gode resultater fra en stilling som sælger
· Du er god til at skabe kontakt til kunder og vedligeholde kundekontakter
· Du har muligvis allerede lidt erfaring med ejendomsmæglerbranchen (ikke et krav)
· Du kan arbejde selvstændigt og i højt tempo uden at miste overblikket
· Du er dygtig til at formulere dig i skrift og tale

Du får det bedste grundlag for succes
I Nybolig får du et krævende job, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig fagligt og personligt.
Nybolig arbejder for at give dig moderne, digitale løsninger, så du har de bedste muligheder for at sælge effektivt og rådgive
grundigt. Du kommer for eksempel til at bruge det nyskabende værktøj SmartSalg, der gør det lettere at ramme de rigtige købere til hver enkelt bolig.

Du får
· Stillingen er en fuldtidsstilling og du skal påregne fast søndagsarbejde
· Du vil blive oplært af dygtige folk og du vil få et indgående kendskab til alle faser i en bolighandel
· Vi stiller høje krav til dig, men for den rette vil der være rigtig gode udviklingsmuligheder

Vores mål
I Nybolig lægger vi stor vægt på at yde troværdig og ærlig rådgivning. Vi arbejder for, at alle kunder føler, at deres Nyboligmægler er dygtig og kompetent. Det stiller krav til alle vores medarbejdere.

Er du interesseret?
Send din ansøgning til indehaver Jannick Schønemann mail: jan@nybolig.dk snarest. Du kan også ringe til Jannick på
3069 2880 hvis du vil vide mere om jobbet

 

Download stillingsopslag

Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. 

Nyttige oplysninger
Arbejdsgiver
Nybolig Herlev
Ansøgning og CV sendes til

Jannick Schønemann mail: jan@nybolig.dk eller telefon 3069 2880

Indlæser...
Sådan håndterer vi COVID-19-situationen - læs mere her
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.