Trainee søges til Nybolig Birkerød-Allerød | Nybolig Ejendomsmægler

Trainee søges til Nybolig Birkerød-Allerød

Har du et ønske om at uddanne dig til en dygtig ejendomsmægler med høj faglig kompetence? Er du samtidig troværdig og kan håndtere mange bolde i luften? Og har du gennemslagskraft og store ambitioner?

Så er det måske dig, der skal være vores nye medspiller i Nybolig Birkerød - Allerød. Her bliver du en del af et team af kompetente kollegaer, der samarbejder effektivt og har et fælles mål om at være de bedste.

Dine kvalifikationer
For at få succes i jobbet skal du have gennemslagskraft og et stort personligt drive. Opsøgende salg er en helt central del af jobbet, så det er vigtigt, at du bliver motiveret af den slags arbejde. Du skal være troværdig og imødekommende og god til at skabe og vedligeholde relationer.
Som salgstrainee kommer du til at have meget kontakt med kunderne. Derfor er det en stor fordel, hvis du kan lide at arbejde med mennesker og går op i at give kunderne en god oplevelse, når du sælger deres bolig for dem. Udover at være salgstrainee, får du dine egne ansvarsområder inden for bl.a. markedsføring, annoncering, showroom, flyvers, derfor forventer vi at du
har sans for kreativitet.

Vi forventer også, at
· Du er villig til at lære og yde en indsats
· Du er serviceminded, udadvendt og imødekommende
· Du kan arbejde selvstændigt og i højt tempo uden at miste overblikket
· Du er en organiseret og struktureret person
· Du er selvstændig og pligtopfyldende
· Du er vant til at arbejde med IT
· Du er en holdspiller og fleksibelt indstillet
· Du er uddannet finansøkonom eller har en finansbachelor 

Du får det bedste grundlag for succes
I Nybolig får du et krævende job, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig fagligt og personligt. Nybolig arbejder for at give dig moderne, digitale løsninger, så du har de bedste muligheder for at sælge effektivt og rådgive grundigt. Du kommer for eksempel til at bruge det nyskabende værktøj SmartSalg.

Du får
· Et team af dygtige og dynamiske kollegaer samt et sted, hvor du har de bedste forudsætninger for at lykkes

Vores mål
I Nybolig lægger vi stor vægt på at yde troværdig og ærlig rådgivning. Vi arbejder for, at alle kunder føler, at deres Nyboligmægler er dygtig og kompetent. Det stiller krav til alle vores medarbejdere.

Er du interesseret?
Send din ansøgning til 3460@nybolig.dk senest den 1.9.2018

 
Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 100% ejet af Nykredit.