Trainee søges til Nybolig Odense - Thomsen, Demirhan & Led | Nybolig Ejendomsmægler

Trainee søges til Nybolig Odense - Thomsen, Demirhan & Led

Vil du have en uddannelse i ejendomsmæglerbranchen? Og er du serviceminded, selvstændig og villig til at lære?

Så er det måske dig, der skal være vores nye medspiller. Hos Nybolig Odense - TDL arbejder vi som én stor familie, der alle har en fælles vision; det skal være sjovt, det skal være i Odense, og vi skal være nr. 1. Du vil blive en del af holdet og får 26 teammates, som alle er klar til at give og modtage sparring.

Dine kvalifikationer
For at få succes i jobbet skal du være klar til at lære en masse nyt og frisk på at yde en stor indsats. Du skal være pligtopfyldende og kunne arbejde selvstændigt. Det er også en stor fordel, at du kan lide at arbejde med mennesker, for du kommer til at have meget kontakt med kunderne.

Vores succes bygger på stærkt samarbejde, så det er vigtigt, at du er en holdspiller, som gerne gør en ekstra indsats for at hjælpe en travl kollega. For at skabe en god kontakt til kunder og kollegaer, er det også en fordel, at du har humor og glimt i
øjet.

Vi forventer også, at
· du er vant til at arbejde med IT
· du er serviceminded, udadvendt og imødekommende

En god start i en spændende branche
Som trainee i Nybolig, får du en stilling med fokus på faglig og personlig udvikling.
Du får et team af dygtige og dynamiske kolleger, der er klar til at lære fra sig.
Og så får du løn i forhold til dine kvalifikationer.

Vores mål
I Nybolig lægger vi stor vægt på at yde troværdig og ærlig rådgivning.
Vi arbejder for, at alle kunder føler, at deres Nybolig-mægler er dygtig og kompetent.
Det stiller krav til alle vores medarbejdere.

Er du interesseret?
Send din ansøgning til tle@nybolig.dk.
Vi ansætter hurtigst muligt, når den rigtige kandidat er fundet.

Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 100% ejet af Nykredit.