6. oktober - 2017
4.000 færre boliger at vælge imellem
I forhold til sidste efterår er der nu knap 4.000 færre boliger til salg. Det er godt nyt for boligsælgere, men kan blive udfordrende for både købere og mæglere, vurderer Nybolig.
En boligjæger skal skærpe sine sanser endnu mere nu end for et år siden, for sammenlignet med oktober måned sidste år, er der godt 4.000 boliger færre salgsopstillinger at kigge på i ejendomsmæglernes vinduer, når det gælder ejerlejligheder, parcelhuse, rækkehuse og fritidshuse. Det viser ny tal fra Finans Danmark, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.
Mens det er gode nyheder for dem, der har deres bolig til salg, er både købere og ejendomsmæglere i de områder med størst knaphed på boliger til salg mindre heldigt stillet.
-Selvom det går rigtig godt med boligsalget i det meste af landet, er det klart, at man som ejendomsmægler er mægtig interesseret i at få flere varer på hylderne, så man får omsætning. For når købelysten er så stor, som den er i øjeblikket, er det jo uundgåeligt, at der bliver mindre at sælge, når boligejerne samtidig er tilbageholdende med at sætte deres boliger til salg, siger Thomas Hovgaard, der er relationschef i Nybolig.
En af årsagerne til, at der ikke kommer flere boliger til salg, kan bl.a. være, at mange eksisterende boligejere de seneste par år har valgt at modernisere eller udvide deres bolig.
-Mange boligejere har oplevet øget friværdi, som de har kunne bruge til at udvide eller modernisere deres bolig i stedet for at købe nyt, samtidig oplever byggeriet mangel på håndværkere, plus at hovedstaden har svært ved at bygge boliger nok i forhold til den hastige befolkningstilvækst. Alt i alt en cocktail af faktorer, som gør, at udbuddet falder, siger Thomas Hovgaard, som påpeger, at det lave udbud også kan have en stressende effekt på boligkøberne, som kan risikere, at boliger bliver solgt for næsen af dem.