Flere sætter boligsøgningen på standby i sommerferien

Trods kraftig vækst i antallet af online boligsøgninger det seneste år, viser tal fra Nybolig.dk, at mange sætter boligsøgningen på stand by, når de går på sommerferie. Der er dog stadig mange, der kigger bolig i sommerferien, fordi de i modsætning til tidligere nu også eksponeres for boligopslag på de sociale medier.

Den online boligsøgning har været i kraftig vækst siden 2016, men meget tyder på, at mange sætter boligsøgningen på stand by, når sommerferien starter. Det fremgår af opgørelse af emnevisninger på nybolig.dk, som er ejendomsmæglerkæden Nybolig har lavet.
Hvor der i juli måned 2017 blev registreret ca. 4 mio. emnevisninger på Nybolig.dk, var tallet for maj måned 2017 11 mio. Men i juni 2017 er antallet af emnevisninger faldet til godt 8 mio. emnevisninger, et fald på 27 pct. på en måned.
 
-Der er ingen tvivl om, at sommerferien kan aflæses i tallene. Og det er selvfølgelig glædeligt, at folk bruger ferien til at slappe helt af og være analoge og ikke være så meget online. Vi kan dog se, at andelen af folk, der tjekker boligopslag via de sociale medier, er uændret, selvom den samlede mængde emnevisninger falder i sommermånederne, siger Thomas Hovgaard, der er relationschef i Nybolig. 
 
Han forventer dog, at antallet af emnevisninger igen vil stige efter sommerferien.
 
-Efter vi sidste år introducerede vores nye digitale markedsføringsværktøj, Smartsalg, som fortrinsvis opererer på de sociale medier, er trafikken kun steget, og det er den, fordi vi er i stand til at nå langt flere potentielle købere der. Vi har en klar forventning om, at vi ved årets afslutning vil oplevere endnu flere emnevisninger, end vi har set indtil videre, siger Thomas Hovgaard.
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.