Nybolig: 2017 det bedste år siden finanskrisen

For fire ud af ti af ejendomsmæglerkæden Nyboligs forretninger har 2017 være det bedste år siden 2008. Tallet kunne have været højere, hvis ikke boligudbuddet var så lavt.

Det kan næppe været gået manges næse forbi, at boligmarkedet er i topform. Det er da også den vurdering, et flertal af ejendomsmæglerkæden Nyboligs mæglere kommer med i en ny, landsdækkende rundspørge. Her svarer 38 pct. af Nyboligs indehavere, at 2017 har været det bedste år siden Finanskrisen, mens 33 pct. svarer tæt på. 21 pct. svarer nej, mens 8 pct. svarer ved ikke.
 
-Boligmarkedet er stadig præget af en vis geografisk ulighed, hvor de store byer har førertrøjen på. Men det faldende udbud viser sig også som en dæmper på begejstringen, da en del mæglere faktisk sagtens kunne sælge flere boliger, hvis de ellers fik dem til salg, siger Thomas Hovgaard, der er relationschef i Nybolig.  
 
Ifølge Nybolig peger alle boligmarkedets nøgletal da også på et mere end godkendt 2017.
 
-Både priser, liggetider og prisnedslag har udviklet sig i den retning, man kunne ønske. Ikke mindst takket være nogle vanvittigt gunstige konjunkturer, hvor renterne er lave og samfundsøkonomien er solid med høj beskæftigelse. Så længe den udvikling fortsætter, vil vi helt sikkert også se et stærkt boligmarked, siger Thomas Hovgaard.
 
Han er dog ikke bekymret for, at der skulle være en ny krise lige om hjørnet.
 
-Vi oplever slet ikke den samme hype som i tiden op til Finanskrisen. Folk er blevet mere velovervejede, bankerne og realkreditinstitutterne er blevet mere grundige og politikerne er blevet mere opmærksomme på, at et boligkøb er en privatøkonomisk disposition, som kræver et grundigt hjemmearbejde, siger Thomas Hovgaard.  
 
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.