Mere børnevenligt bliver det ikke – selv efter Virums høje standarder!
Rækkehuset på Grønnevej 212 ligger så tæt på Hummeltofteskolen, at afstanden knap nok kan måles på Google Maps. Men vi snakker om mindre end 50 meter, og så er børnene klar til dagens lærdom i en af landets bedste skoler. Den høje standard fortsætter med rækkehuset, der efter en nylig renovering byder sig til i gennemført flot stil og med en perfekt rumdeling til børnefamilien. Trods den korte afstand kan børnene vælge mellem to veje til Hummeltofteskolen. De kan gå langs fortovet på Grønnevej eller vælge baghavens låge ud til Kronebakken, og derfra smutte i skole. Lågen til den stille Kronebakken benyttes også flittigt, når børnene søger mod nabolagets legepladser og idrætsanlægget lige om hjørnet med grønne boldbaner og rødt tennisgrus. Flere pasningstilbud er tæt på, mens de større børn kan cykle til Virum Gymnasium på tre minutter. Hertil ligger rækkehuset med hurtig adgang til indkøb, Virums smukke natur, S-tog og Lyngbyvej med en effektiv køretid til København på 20 minutter. Renoveringen af rækkehus skete i 2018, og der blev taget fat fra kælder til kvist. På listen er blandt andet tegltaget, vinduer, isolering, køkken og meget mere. De tekniske rapporter er som at læse en kærlighedserklæring fra en nyforelsket kæreste, og den høje standard understeges af et nydeligt energimærke B. Sammen med det moderne udtryk blev rumdelingen justeret til en optimal fordeling af boligens 178 etagemeter. I stueplanet er køkkenet flyttet, og det har skabt plads til et toilet og et kontor på etagen. Stuen og køkken er forenet og fyldt med lækre indslag som køkkenets grønne marmorfliser i sildebensmønster og stuens hyggebænk i lyskarnappen. Den praktiske entré er bevaret, og her fører trappen op til første sal, der byder på badeværelse (med gulvvarme) og tre regulære soveværelser. Efter renoveringen er samtlige kvadratmeter anvendelige i kælderen, der ned til mindste detalje spiller med på det stilsikre design. Her er egen indgang, god loftshøjde og gulve med fliser i storformat fordelt på vaskerum, viktualierum - og ikke mindst et stort multirum til mange fornøjelige formål. Den sydvestvendte træterrasse ud for stuen er også med på renoveringslisten. Terrassen glider over i en græsklædt have ned mod et skur. Her parkerer børnene parkerer deres cykler ved siden af lågen til skolen og de mange andre børneaktiviteter omkring Grønnevej 212 i Virum.
Kontakt Nybolig i dag og book tid til en fremvisning.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her