Nu kan du blive den heldige ejer af denne skønne stråtækte ejendom, der har en fantastisk beliggenhed med fri udsigt til natur, og med Enebærskoven og Ruslandsbakker lige i baghaven.
Ejendommen er opført i år 1986, og er beliggende på en 2.853 kvm grund, fredeligt og tilbagetrukket fra vej og naboer. Her er totalt fred og ro og en rigtig hyggelig stemning, med marker og natur uanset hvor du kigger hen.
Ejendommen indeholder: Entré med adgang til et stort badeværelse, bryggers med udgang til haven og med god skabsplads, stort køkken i åben forbindelse med spisestuen og med flere udgange til haven. Fra entreen er der ligeledes en trappe til husets 1. sal med en stor og rummelig stue, fire værelser samt badeværelse.
Endvidere værksted samt ekstra værelse med adgang til toilet og bad.
En ejendom med et væld af muligheder, masser af plads både ude og inde, og en skøn stemning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her