I lukket hyggeligt område lige ved Arresø, ligger denne flotte og velholdte villa på 199 kvadratmeter med kig til søen. Lidt højt beliggende i på grunden og i området. Skøn lukket og ugenert grund med flot ældre beplantning. Fra området er man en rask gåtur eller en kort cykeltur fra Tisvilde Hegn. Der er masser af dejlige spadsereture i området og flot natur der kan nydes, både langs søen og i stort skovområde ved Tibirke Sand.
Villaen er opført i 1969 af den nuværende ejer og har altså haft samme omhyggelige ejer i 52 år. Man har været særdeles glade for at bo i huset og der er passet godt på ejendommen. Haven er ligeledes smukt holdt, med gode terrassemiljøer og generelt en herlig stemning. Fra den ene terrasse er der flot kig til Danmarks største sø og man får hele aftensolen med på den stor delvis overdækket terrasse.
Ejendommen har luft til luft varmepumpe. Villaen har en god planløsning og er indrettet med entré, gæstetoilet og rummeligt badeværelse med karbad og brus. Gang med adgang til 5 gode værelser - det ene har været frisørsalon, og kan evt. benyttes til liberalt erhverv. Fra bred entré/gang er der adgang til skøn stor og lys opholdsstue med stort vinduesparti mod søen og den flotte have. Opholdsstuen er på over 40 kvadratmeter og smukke gulve, et dejligt lysindfald og nyere brændeovn. Pænt rummeligt køkken med spiseplads og med videre adgang til godt brygges med vaskemaskine og tørretumbler. Ejendommen har carport med stort værksted samt flere udhuse og skure til opbevaring.
Alt i alt en flot og velholdt bolig med mange kvadratmeter og en dejlig uforstyrret beliggenhed lige ved Arresø. Kom og se boligen - kontakt Rasmus fra Nybolig på 3031 1911 eller rao@nybolig.dk.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her