En meget spændende bolig med god plads til både familie, liberalt erhverv, pladskrævende hobby, .... eller... ?
Ejendommen er på alle måder i en rigtig god stand, både ude og inde. Gedigent tegltag klæder ejendommens filtsede murværk med de sprossede vinduer og døre, som er markante for husets fremtoning.
Til herlighederne hører en meget stor grund som er anlagt til at være let at vedligeholde med græs, træer og buske i samspil med gode stensætninger.
Indenfor er der indrettet med entre med skabsplads - brusebadeværelse med skabsplads - hyggelig stue/alrum med brændeovn og overgang til - skønt køkken med god spiseplads og en fin disk- løsning uden overskabe.
Fra køkken er der ½-dør til en god stor og højtliggende vestvendt terrasse. Et skønt rum i stueplan kan du vælge at bruge som super-soveværelse, eller det kan indgå i ekstra stue/alrumsplads.
Der er nyere bryggers med bord og skabsplads og der er dør til direkte udgang til den store garage med port-hejs. Ved bryggers er indrettet et nyere lille men fint funktionelt brusebadeværelse.
På 1 sal er skråvægge som er gipsede og med god isolering. Der er stort repos med god plads til evt. hjemmekontor, og der er 3 rigtig gode værelser.
Huset opvarmes med fjernvarme som i stueplan ligger som gulv-varme i gedigne klinkegulve. På 1 sal er opsat radiatorer.
Til ejendommen hører et godt stort, tørt og tæt udhus med mulighed for hobby, oplag, eller redskabsrum og der er separat rum til cykler, knallerter og løbehjul o. lign.
Fra adressen er der en alm. god spadsere-afstand til alle byens faciliteter som indkøb, skole, idrætscenter, bio, tog til Holbæk/Nykøbing S.
Kontakt os for aftale om at mødes til fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.