Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukForestil jer en ro og idyl, som er taget ud af en Morten Korch-film, hvilket familien ikke finder i storbyen.
Allerede når I kører igennem åbningen i laden og træder ud af bilen, vil I fornemme den afslappende atmosfære i gårdmiljøet foran stuehuset, der blev totalrenoveret i 2019.
Boligen er i den grad indflytningsklar, og den er indrettet efter den landlige stemning, som ligger i husets ånd, hvilket er den røde tråd fra HTH-landkøkkenet til de sandfarvede fliser i badeværelset på førstesalen, hvor der er loft til kip med synlige bjælker. I kan indrette første sal som børneafdeling eller forældreafdeling. Her kan være hjemmekontor eller hobbyrum med billard og bordfodbold. Stueetagen byder på badeværelse, to værelser og et stort køkkenalrum, hvor familien kan være samlet, ligesom der er plads til en del gæster ved langbordet til højtider og mærkedage. Køkkenalrummet har en god akustik, så I kan tale sammen. Der er gulvvarme i hele huset, både under egeparketgulvet og klinkerne.
Gården kan have det perfekte hyggemiljø med bænke og træer, hvor I kan nyde eftermiddagskaffen, mens den sydvendte terrasse, på den anden side af bygningen, har sol det meste af dagen og godt med plads til grill og havemøbler. Og bliver det køligt sidst på aftenen, kan I tænde op i pejsen, ligesom I kan opleve rådyrene gå igennem haven, der ellers er ganske ugeneret af omgivelserne. Staldbygningen og laden kan eventuelt bruges til liberalt erhverv, da her er rigeligt med kvadratmeter. Laden har eget badeværelse, tekøkken og to disponible rum med muligheder, så I med de rette tilladelser kunne have gæsteværelser eller teenagezone.
Nabolaget byder på en blandet skare af mennesker fra børnefamilier til ældre. Det lokale forsamlingshus byder på et væld af aktiviteter for alle aldre, mens den lokale idrætsforening byder på fodbold og badminton. Der er cirka fem kilometer til Haslev med supermarkeder og daginstitutioner. Skal børnene i skole, kører der skolebusser til Haslev.
København ligger under 1 time væk og herfra er mulighed for motorvej både fra Ringsted og Haslev.
Køber gøres opmærksom på der i bygning 2 er etableret toilet , bad og te køkken med gulvvarme.
Udskrivningsprocent (%) | 26,0 |
Kirkeskat (%) | 1,08 |
Grundskyldspromille (‰) | 25,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.121 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.777 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.121 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.777 |
Antal folkeskoler (Antal) | 4 |
Antal normalklasser (Antal) | 156 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 834 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 21,4 |
Kontantpris | 2.995.000 |
Ejerudgift pr. md. | 2.416 |
Udbetaling | 150.000 |
Brutto ekskl. ejerudgift | 12.165 |
Netto ekskl. ejerudgift | 10.584 |