På Brückersvej 52 i Nakskov har vi nu glæden af at kunne udbyde denne flot moderniserede murermestervilla. Her skal I praktisk talt ikke indgå nogen kompromiser - hverken hvad angår boligen eller beliggenheden. Det lyder måske som en kliché, men den er god nok!
Villaen har prydet adressen siden 1910, og den præsenterer sig selv med klassisk og yndig arkitektur, hvilket er typisk for opførelsesperioden. Bag ejendommen venter en nem og overskuelig baghave. Den byder både på en charmerende gårdhave, et ældre udhus med gode anvendelsesmuligheder, et sydvendt terrasseområde og et dejligt græsareal med ranke træer; det her er virkelig et skønt sted at tilbringe de lune solskinsdage.
Så snart I træder indenfor, møder I den lyse og indbydende indretning. Hjemmet er moderne og funktionelt, og de 100 boligkvadratmeter fordeler sig over en god og gennemtænkt planløsning, der både egner sig til børnefamilier såvel som par i alle livets stadier. I stueetagen venter først og fremmest en rummelig entré, og herfra er der bl.a. adgang til en stor og lysfyldt stue med brændeovn, som er utrolig indretningsvenlig. Der er både plads til spise- og sofaarrangement, og ved siden af ligger et rummeligt køkken med lyse skabselementer og integrerede hårde hvidevarer. På etagen venter også et tidløst flisebadeværelse med stor bruseniche, og på 1. salen får I to fine værelser og et gæstetoilet.
I får tilmed en god og central beliggenhed midt i hyggelige Nakskov. Børnefamilien kan glæde sig over, at der kun er 350 meter til den nærmeste skole, og samtidig ligger Ringvejens daginstitutionen Mælkebøtten mindre end 200 meter væk. Nærområdet byder på gode handlemuligheder, og der er faktisk heller ikke andet end 1 kilometer til den hyggelige bymidte, som byder på gode butikker, hyggelige cafeer og meget mere. Der er nem og hurtig adgang til motorvejen, og prikken over i'et er uden tvivl den skønne natur, som området er særligt kendt for.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.