HÅNDVÆRKERTILBUD. Ældre klassisk parcelhus som præsenterer sig fint i hvide kalksand sten med bølgeeternittag og ældre termovinduer. God lukket have med ældre havestue og garage. Ejendommen er beliggende på rolig villavej i den lille charmerende havneby - Langø - med fiskeri- og lystbådehavn. Herfra er der mange muligheder for lystfiskeri i Nakskov Fjord eller sejl en tur over til øen Enehøje. Der er kun 12 km ind til Nakskov by med skole og gode indkøbsmuligheder
Indefor folder husets 135 boligkvadratmeter sig ud med en entre med fordelingsgang. Lys vinkelstue med udgang til ældre havestue. Ældre elementkøkken med plads til et mindre spisebord. Huset ældre flisebadeværelse er med kar og bruseniche. Soveværelse med skabsvæg samt 2 børne-/gæsteværelser. Mindre bryggers/baggang.
Ejendommen opvarmes med centralvarmeanlæg fra et ældre oliefyr.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.