I landsbyen Hammelev kan I nu erhverve jer denne velholdte villa, som ligger og venter på sine næste ejere. Ejendommen består af et stueplan og en kælder, der begge breder sig over 83 kvadratmeter, mens udearealet sørger for en utrolig hyggelig have med flere dejlige kroge.
I overtager et hjem fra 1960, som løbende er moderniseret - herunder med solceller og et Nilan-ventilationsanlæg. Indenfor venter der jer et vinkelformet JKE-køkken i rigtig god stand fra 2013, og hjemmekokken kan blandt andet se frem til induktionskogezone ved kompositbordpladen, en Silverline-emhætte samt en ovn i ergonomisk arbejdshøjde. Dernæst kommer I til den rummelige og lyse stue, hvor I snildt får indrettet jer med et spiseafsnit og en behagelig sofaafdeling. Etagen indeholder også et godt værelse med skabsvæg samt et badeværelse med en separat bruseniche. Den anvendelige kælder giver jer et fyrrum samt et herligt bryggers med masser af plads til vaskefaciliteter og opbevaring. Der gemmer sig oven i købet fire disponible rum med mange brugsmuligheder, som f.eks. kontor, værelse, værksted.
Glæd jer til at gå på opdagelse i den nydelige have, der omkranses af hæk. Herude får I fornøjelsen af to solrige terrasseområder, og på det ene står der tilmed en flot pavillon. Endelig er her også en carport og et redskabsskur.
Hverdagen kommer til at glide let, for I får gåafstand til både daginstitution, skole, idrætsanlæg og fritidsinteresser. Der er heller ikke langt til naturskønne områder såsom Pamhule Skov, og så er det værd at nævne, at Hammelev har et stort og socialt sammenhold, der er let at blive en del af. Byen ligger som et smørhul mellem Vojens og Haderslev, og de nås begge let via en busforbindelse eller efter fem minutter i bil. Som en ekstra bonus findes Sønderjyske Motorvej blot én kilometer væk.
Lyder denne bolig som noget for her? Book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.