Denne ejendom i landlige omgivelser forener det bedste fra to verdener - den ligger tæt på byen, og har under 1 km. til Tingstrup skole, og har alligevel de landlige omgivelser hvor du har luft omkring dig. Denne type ejendomme findes der ikke mange af.
De godt 6.000 kvm er omkranset af høje træer, og mod vejen er der ekstra beplantning således du ikke oplever støj fra vejen. Her har du mulighed for helt at være dig selv, og trods den Thy'ske vestenvind, vil du altid kunne finde en krog med læ.
Haven er velanlagt og fremstår nærmest som en park - det oplever du allerede når du ankommer til porten ved indgange til ejendommen, hvor du har flotte græsarealer og med det hvide flotte stuehus i bunden af alléen. På venstre side har du fløjen med gode udbygninger og i bunden heraf billiardstuen og mod højre har du garageanlæg og depotrum. Det har tidligere være butik i det som nu er indrettet til billardstue - så går du og drømmer om din egen gårdbutik, vil du kunne realisere dine drømme på denne ejendom.
Stuehuset er på hele 179 kvm. fordelt på to plan, hvor 1. sal er indrettet med dejlig opholdsstue med loft til kip, stort soveværelse med skabsvæg og adgang til svalegang, samt to værelser. Centralt i stueplan har du hjertet i huset med køkken og spiseafdeling, samt stue med brændeovn. I boligens østfløj har du forgang og kontor, og i vestfløjen har du bryggers, grovkøkken, badeværelse og gæstetoilet. Som supplement hertil er der depotrum som har været anvendt til hundegård - og så er der den stor billiardstue, som rummer mange muligheder.
Hvis denne meget præsentable ejendom i landlige omgivelser og alligevel tæt på byen er noget for dig, så kontakt Nybolig Thisted på telefon 9792 2288 for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.