På Ravngårdsvej 37 finder I en fantastisk, indflytningsklar og rummelig villa med plads til familielivets mange små og store stunder samt en stor maskinhal, der er oplagt til den selvstændige erhvervsdrivende.
Den flotte villa møder jer med hele 216 m2, der udfolder sig på et stueplan samt en 1. sal. Husets indretningsstil er lys og luftig, hvor spotlys, elegante gulve, store vinduer og hvide, glatte vægge tilsammen danner en virkelig indbydende atmosfære, der er som skabt til familielivet.
I stueplan, som har udsigt til alle sider, finder I hjemmets store køkken-alrum/stue, bryggers, kontor, indbygget garage samt et rummeligt, moderne og stilfuldt badeværelse med kæmpe spa. Husets køkken er nyt og i et stilrent design med grå fronter, sort granitbordplade, messinggreb, alt i hårde hvidevarer og opført med utroligt god skabs- og bordplads samt en mobil køkkenø med to siddepladser. Herfra har I direkte udsyn til den store stue, hvor I enkelt kan indrette med en spise- og sofaafdeling. En charmerende brændeovn sørger for at lune jer på de køligere aftener, når I slænger jer i sofaen til hyggelige filmaftener. På de varme sommerdage kan I blot åbne dørene og træde direkte ud på den vidunderlige sydvendte terrasse, hvor et hegn tilmed skærmer af for vinden, hvis det skulle være én af de mere blæsende danske sommerdage. Herfra kan I nyde udsigten over den pragtfulde grønne have, hvor I endda ofte kan være så heldige at spotte et dyr, der er på besøg i nærområdet.
Oven på den lyse 1. sal venter hjemmets fem indretningsvenlige værelser samt endnu et pænt badeværelse med separat bruseniche.
Denne enestående villa blev opført i 1800, men er løbende blevet renoveret, og fremstår derfor komplet indflytningsklar, velholdt og moderne. Villaen står på en ca. 3.500 m2 stor, privatliggende grund.
Huset er placeret i idylliske rammer, omkranset af smukke landskaber, så langt øjet rækker, og en spektakulær ro og fred i luften. Her kan I virkelig få lov til at udleve drømmen om den fredfyldte tilværelse helt for jer selv. I Hadsten, der ligger blot 4 kilometer fra adressen, finder I både børneinstitutioner, skoler samt indkøbsmuligheder, så hverdagen bliver så nem som muligt. Og skulle I savne storbylivet engang imellem, kan I hurtigt komme til og fra både Randers og Aarhus, hvor I kan finde alt det, som I kunne tænke jer.
Velkommen hjem!”
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her