Leder du efter en ejendom på landet med utallige muligheder, så er dette ejendommen for dig! Her får I ikke mindre end 1263 m2 udehuse, som står klar til at blive brugt til lige netop det, som du går og drømmer om. Det ene udehus har været igennem en større omgang med fritliggende bjælker og isolering i gulvet. Det er oplagt at bruge til diverse festlige lejligheder.
Selve stuehuset er 166 m2, hvor I bliver budt velkommen i entréen, hvorfra I kan tilgå bryggerset, hvor der er god plads til at få vasket tøj. Herfra går I videre ind i husets store rummelige badeværelse med masser af skabsplads. Husets hjerterum er køkken/alrummet, som er i forbindelse med spisestuen og stuen. Her er plads til det helt store langbord, hvor hele familien eller vennerne kan komme på besøg. Det er også herfra man kan tilgå husets terrasse, hvor I har morgensolen. Generelt er der et godt lysindfald i disse rum grundet de store vinduer. Til de lidt koldere dage er det også i køkken/alrummet, at I finder brændeovnen til at skabe hygge og varme. Fra stuen er der også en lille entré, hvortil der er et lille depotrum. Går man på husets 1. sal byder den på soveværelse, to store værelser og et mindre værelse, som kan bruges til kontor eller det tredje børneværelse. Så der er plads til hele familien på samme etage. I soveværelset er loftet løftet, så man kan se de flotte bjælker, som er med til at skabe den helt rigtige stemning.
Udenfor mødes man af de store flotte træer, som giver hygge i den store have. På de to terrasser kan man sidde og nyde udsigten over markerne. Området er fredeligt og roligt, og der er gode naboer. Når børnene skal i skole, har man flere muligheder. Der går skolebusser næsten lige udenfor døren til Nørre Snede skole, og Klovborg friskole er heller ikke mere end 6 km væk. I Nørre Snede kan der handles både i Rema 1000 og den lokale SuperBrugsen. Der er et godt foreningsliv, hvor børnene kan gå til alt fra fodbold, håndbold, sjipning, gymnastik osv.
Velkommen til Velgårdevej 18!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.