På en dejlig placering i byen Laurbjerg; lige overfor Laurbjerg Kirke og næsten helt for enden af den blændede og meget rolige vej, møder I denne velholdte villaejendom fra 1970, som nu står klar til at skabe rammerne om tilværelsen for en helt ny familie.
Her får I både opfyldt ønsket om et dejligt rummeligt hjem fyldt med muligheder, en rigtig hyggelig have med flere solrige såvel som skyggefulde terrassezoner, to tilhørende store garager, hvor I kan få plads til at indrette værksted eller andet hobbyrum, samt en rigtig skøn adresse, hvorfra I har under 200 meter til Lilleåskolen, Børnehuset Skattekisten og Laurbjerghallen.
Villaen præsenterer sig flot ud mod den rolige vej i et virkelig hyggeligt kvarter, der bærer præg af små lukkede villaveje, hvor nabolagets børn trygt kan lege og cykle! Ejendommen har et klassisk udtryk med de traditionelle gule mursten samt rødt tag og røde gavle, der matcher farvevalget omkring vinduespartier og døre. Indkørslen leder frem til de to garager på henholdsvis 27 og 50 kvadratmeter, som naturligvis giver masser af plads til husstandens køretøjer, men også til opbevaring, værksted m.m.
Udvendigt kan I ligeledes glæde jer til at gå på opdagelse på den velanlagte grund. Her er både en dejlig enkel græsplæne, som ungerne kan indtage med fodboldmål, trampolin og badebassin, samt en stemningsfuld gårdhave mod sydvest, hvor der er masser af plads til have- og loungemøbler, grill og børnenes legesager.
Husets indretning fordeler sig over to niveauer: en dejlig rummelig stueetage på 117 kvadratmeter samt en flot og høj kælder på yderligere 49 kvadratmeter, der fremtræder med sit eget indgangsparti – dermed er det oplagt at indrette denne afdeling til teenageren, til kontor eller lignende. Kælderen indeholder en stor gang med skabsplads, sit eget badeværelse med brus samt to flotte disponible rum i rigtig god stand. Stueetagen har ligeledes alt, hvad I skal bruge – et hyggeligt køkken-alrum og en dejlig stor vinkelstue med brændeovn, to gode værelser med skabe, brusebadeværelse, bryggers og gangareal. Et rigtig hyggeligt hjem, hvor I stadig har mulighed for at sætte jeres eget præg.
Villaen ligger som sagt med skole, daginstitutioner og fritidsliv lige om hjørnet, mens den lokale købmand ligger på selve Kirkevej kun 85 meter fra jeres hoveddør. Laurbjerg er endvidere kendt for at ligge fantastisk naturskønt med flere store skove og grønne områder lige i udkanten af byen; og endelig bor I i nem pendlerafstand til både Randers og Århus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.