Med sin charmerende byggestil, som indkapsler en masse finurligheder, står ejendommen på Kirkevej 3 som et unikt valg af familiehjemmet. Enhver vil kunne lade sig forelske hovedkulds i herligheden, som fyldes med originalitet og indbyder til en kreativ tankegang. Så kan hjemmet nemlig formes til jeres eget!
Med sin rødstensfacade placeret lige i svinget på Kirkevej har villaen stået solidt plantet her siden 1877. Her er naturlig plads til bilen i carporten, som omkranses af udhuse og hovedhus, mens en have direkte mod syd vækker opsigt. Den åbner sig op med masser af dejlig, privat plæne til leg og indtil flere hyggekroge, hvor nogle af de mest nævnværdige er den åbne træterrasse - perfekt til alt fra søndagsbrunchen til festmiddage i det fri.
Selve hovedhuset består af en god og velindrettet planløsning med entré, to værelser, badeværelse, køkkenalrum og stue i underetagen, mens førstesal gemmer på repos og stue samt soveværelse. Dertil kommer også et lille disponibelt rum i kælderen som husstandens fadebur, mens udhusfaciliteterne gemmer på endnu flere disponible rum, værksted, vaskerum, skur og loftsrum.
Det er en meget varm og idyllisk stemning, der breder sig. Masser af træ og naturlige materialer fylder godt op i hjemmet og skaber en familievenlig atmosfære, mens vinduespartier en masse og en skøn udsigt mod det grønne giver det sidste skub. Der er også helt styr på hverdagens praktikaliteter: køkkenet med kogeø i midten og åbent mod alrummet giver en god sammenhæng, mens der naturligvis er alt i hårde hvidevarer samt brændeovn til hyggen.
Mulighederne er mange. Overetagen kan forvandles, så der bliver hele fire værelser i alt, og det er naturligvis også interessant at sætte sit eget præg på det skønne hjem.
Vi befinder os i en velfungerende landsby, Laurbjerg, med kirken i baghaven og kort afstand til indkøb. Her er få hundrede meter til både skole og daginstitution, mens I har 5 km til Langå, en god halv time i bil til Aarhus og Silkeborg samt en lille halv time til Randers.
Velkommen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.