Foråret er på vej! Skal du nyde sommeren i den private have, midt i Randers C?
Tæt på skoler, indkøbsmuligheder og alle de øvrige gode tilbud og faciliteter centralt i Randers og under ti minutters gang til Rådhuspladsen ligger denne flotte villa, som nu kan blive jeres.
Foruden den lette adgang til bylivet skal det fremhæves, at vejen er lukket for gennemkørsel, og at I kommer til at bo på en tilbagetrukket grund. I kan således se frem til helt uforstyrrede rammer om udelivet i haven, og kvarteret er desuden omgivet af parker.
Villaen har en skøn, charmerende atmosfære og flere oprindelige træk og detaljer som eksempelvis massive plankegulve. Med i alt 260 velfordelte etagemeter som løbende er renoveret og vedligeholdt. Bl.a. er tag og vinduer udskiftet. Her er plads til selv den store familie. Skulle der mangle værelser, så kan det store opholdsrum på 1. sal let omdannes til 2 gode værelser. Alternativt kunne den ene af stuerne nemt omdannes til 2 værelser.
Mulighederne er mange, kom og se!
Det er også værd at bemærke, at der er badeværelse på førstesalen samt toiletter i stueplan og kælder. Kælderen der har egen indgang rummer derudover bryggers og fire gode disponible rum.
I stueplan venter også tre indbydende stuer, som ligger en suite, og her er ligeledes et stort køkken-alrum med terrasseudgang til stor træterrasse samt en dejlig lys udestue med haveudgang.
I får derudover både en carport og en garage med fjernstyret port.
Kontakt os og hør meget mere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.