Har du en pladskrævende hobby - så kunne den store murede garage med fuld kælder ved ejendommen Skolevej 23, Pandrup måske være noget for dig - en velindrettet og velholdt villa på 160 kvm bolig og 53 kvm muret dobbeltgarage, centralt beliggende kun ca. 100 m fra Pandrup Skole og med gode stiforbindelser til indkøb, lægehus, tandlæge, busstop m.m. I Pandrup midtby finder du bl.a. Fakta, SuperBrugsen, Pandrup Kino, Pandrup Kro og flere andre special-forretninger. Der er kun ca. 7 km til Blokhus.
Ejendommen er indrettet med: Indgang fra flisebelagt gangareal til nyere bryggers med loftslem med påmonteret stige, lyst klinkegulv og vaskefaciliteter, rummeligt køkken/alrum med nyere hvidt, grebsfrit HTH-køkken med bl.a. loftsmonteret emfang, Quooker (kogende vandhane) og poleret betongulv med varme - god spiseplads, nyere Jydepejs-brændeovn og udgang til sydvendt terrasse og haven mellem huset og den store garage, lys sydvendt opholdsstue med lyst trægulv. Mellemgang til gæstetoilet og soveværelse med trægulv og herfra adgang til forældrebadeværelse fra 2011 med sort, opvarmet klinkegulv, Vordingborg-elementer og stor bruseniche. Fra køkken/alrummet gennemgående poleret og opvarmet betongulv til 3 børneværelser og børnenes eget lækre, nyere badeværelse med gulvvarme, hvidt vaskearrangement og stor bruseniche.
Desuden en velplejet, godt afskærmet og overkommelig have mellem huset og garagen - med bl.a. en hyggelig sænket terrasse øst for garagen, hvor der kan findes læ for vestenvinden.
Kontakt os på tlf. 9824 7448 for aftale om fremvisning!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.