Her på Stenildhøjdalen 165 i Aars finder I en fuldstændig indflytningsklar og flot opført villa, som er beliggende i et rigtig attraktivt område.
At ejendommen ikke har mange år på sig ses tydeligt, i det moderne og gennemførte materialevalg. Indvendigt er der lagt gulvvarme på samtlige kvadratmeter og I får en integreret isoleret garage på 40 kvadratmeter. Indvendigt bliver I mødt af en særdeles moderne og funktionel indretning af boligens 191 kvadratmeter, som fremstår lyse og indbydende. Troldtektlofterne, som er i alle husets rum, sikrer den gode akustik i hele boligen.
I bydes velkommen via en entré med klinkegulv. Herfra er der adgang til bryggers med skabs- og vaskeplads, Villaen byder på tre gode værelser og et pænt badeværelse med klinkegulv og bruseniche. Forældresoveværelset er med eget badeværelse med bruseniche og badekar. Dejligt, lyst og rummeligt køkken alrum med materialer fra Svane, som er med tidsløst design og et viktualierum. I køkken alrummet er der masser af plads til både udfoldelserne i køkkenet samt at nyde aftensmaden i familiens nærvær. Efterfølgende kan I passende slå jer ned i den skønne stue, som ligger i åben forbindelse med køkkenet. Herfra udgang til en pragtfuld og delvis overdækket og sydvendt terrasse.
Haven er ligesom villaen pæn anlagt og rummelig og giver plads til både boldspil og hygge.
Her kommer I til at bo i et børnevenligt kvarter, hvor børnene sammen kan cykle til skole og fritidsaktiviteterne via Planetstien. Med adresse i det sydlige Aars har I kort afstand både til bymidten og det åbne land uden for byen. I Stenildhøjkvarteret er der endvidere et ungt og aktivt lokalmiljø, som arrangerer Sankt Hans, fastelavnsfester og meget andet.
En dejlig og velbeliggende villa i gode kvalitetsmaterialer, hvor I ikke skal bekymre jer om meget andet, end blot at flytte ind.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning af Stenildhøjdalen 165!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.